Edgy Veggie Pulled Seitan Taco - Lækker tex-mex nyhed til det grønne måltid

Edgy Foods er klar med en ny taco-krydret variant af de populære Edgy Veggie seitanstykker 

Det skal være nemt at spise grønt og godt! I en travl hverdag er det de færreste som har tid til at bruge masser af tid på at lave mad. Derfor er Edgy Foods nu klar med endnu en plantebaseret nyhed i køledisken: Tacokrydret Edgy Veggie Pulled Seitan.

Edgy Veggie Pulled Seitan Taco er lige som Kebab- og Souvlaki-varianterne baseret på seitan, som er et plantebaseret alternativ til kød fremstillet af hvedeprotein og er dermed helt fri for soja. Samtidig er seitan kendt og elsket for at have masser af bid og proteiner.

Helt naturlig og højt proteinindhold
Edgy Veggie Pulled Seitan Taco er fremstillet af naturlige ingredienser og har et højt indhold af protein på 23,5 g pr. 100 g, hvilket er højere end mange andre plantebaserede produkter i samme kategori. Det høje proteinindhold er med til at give en god mæthed. 

Når det skal være lækkert og nemt
Pulled Seitan Taco er både nem og hurtig at tilberede. De færdigkrydrede seitanstykker skal blot steges 4-5 min på en pande i lidt olie, så er de klar til at blive fyldt i fx tacoskaller og wraps sammen med salat, sprøde grønsager, salsa og en god guacamole, eller hvad med en lækker burrito bowl? Der er masser af muligheder for let og lækker grøn middagsmad med Edgy Veggie Pulled Seitan!

Den nye Edgy Veggie Pulled Seitan Taco ligger i køledisken fra uge 3 i udvalgte Føtex- og Bilka-butikker over hele landet. Kontakt Edgy Foods på tlf. 45 82 82 22 for information om nærmeste forhandler.