Asiatisk inspireret seitan med svampe og ris

Lækker, enkel og nemt tilberedt er denne asiatisk inspirerede ret med seitan og svampe.


Ingredienser:
400 g Edgy Veggie Seitan
350 g champignon
15 g majsstivelse
Smagsneutral olie

Saucen:
1½ dl soyasovs
3 spsk brun farin
2 spsk riseddike
2 spsk mælk efter eget valg
1 spsk tomatpuré
1 spsk smagsneutral olie
1 tsk hvidløgspulver
1 tsk ingefærpulver
1 tsk majsstivelse rørt op med 1 spsk vand

Ekstra:
Ris
Forårsløg
Sesamfrø

Fremgangsmåde:
Start med at skære seitan og champignonerne i mindre stykker. Kom dem i en skål og kom majsstivelsen i skålen og rør godt rundt. Steg det på en varm pande med olie i ca. fem minutter. Sæt seitan og champignonerne til side imens saucen laves.
I en gryde tilføjes ingredienserne til saucen. Varm saucen langsomt op indtil den begynder at boble lidt. Tilføj majsstivelsen under omrøring og lad det simre i et par minutter. Kom seitan og champignonerne ned i gryden og rør godt rundt.

Server evt. med ris, fintsnittede forårsløg, ristede sesamfrø og en god, sprød salat.