Græsk inspireret Buddha Bowl

Prøv en rigtig skøn græsk inspireret Buddha Bowl med Edgy Veggie Pulled Seitan Souvlaki – det smager bare helt fantastisk 💚.

Edgy Veggie Pulled Seitan Souvlaki er et plantebaseret alternativ til kød fremstillet af hvedeprotein. Det har et højt proteinindhold – og er naturligvis fremstillet af naturlige ingredienser – helt uden tilsætningsstoffer. Edgy veggie Pulled Seitan finder du i køledisken hos udvalgte Føtex- og Bilkabutikker over hele landet – se mere her.

To portioner

Ingredienser:

200 g Edgy Veggie Pulled Seitan Souvlaki

Citron ris:
100 g ris
3 dl vand
Salt
Juice fra 1 citron
1 håndfuld frisk hakket dild og persille

Ovnbagte grøntsager:
1 rød peberfrugt
1 grøn peberfrugt
1 squash
6 mellemstore tomater
½ tsk hvidløgspulver
Salt og peber

Cremet dressing:
100 g neutral yoghurt
1 spsk citronsaft
1 håndfuld friskhakket persille
1 håndfuld friskhakket dild
Salt

Sådan gør du:

Kog risene i en gryde med vand og salt. Når risene er færdige, tilføjes juicen fra én citron og én håndfuld persille og dild.

Skær peberfrugt, squash og tomater ud i mindre stykker. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og drys med lidt salt, peber og hvidløgspulver. Bag dem i ovnen ved 200 °C i ca. 25 minutter.

Bland alle dressing ingredienserne sammen i en skål og smag til med salt.
Skær Pulled Seitan Souvlaki ud i mindre stykker og steg det på en pande med lidt olie.
Saml komponenterne og server det i to skåle.