Italiensk seitangryde

Efteråret nærmer sig og så er det skønt med en gryderet. Dejligt og nemt, hvis familie eller venner kommer forbi til middag.
Opskriften er baseret på Edgy Veggie Seitan, som er et plantebaseret alternativ til kød. Det er fremstillet af hvedeprotein, har et højt proteinindhold – og er helt uden tilsætningsstoffer. 
Kan du ikke lide grøntsagerne i opskriften – kan du blot skifte dem ud med nogle du foretrækker.


8 portioner


Ingredienser:

1 pakke (400 g) Edgy Veggie Seitan
1 løg
½ squash
2 selleristænger
200 g soltørrede tomater i olie
Lidt chiliflager(kan udelades, hvis du vil have en mindre stærk gryderet)
1 tsk tørret timian
1 tsk tørret oregano
1 spsk dijonsennep
4 dl grøntsagsbouillon
1 dl piskefløde eller et plantebaseret alternativ
1 dl parmesanost eller plantebaseret alternativ
1 spsk eddike (vi brugte æblecidereddike, men andre typer kan også bruges)

Sådan gør du:

Skær seitan i mindre stykker. Læg dem i en skål, og hæld olien fra tomaterne over stykkerne. Lad seitanstykkerne marinere lidt i olien.

Start med at stege tomater, grøntsager, chiliflager og urter i rigeligt olivenolie. Efter nogle få minutter tilsættes seitanstykkerne. Lad det hele brune i yderligere nogle minutter.

Tilsæt bouillon, dijonsennep og fløde (eller plantealternativ). Lad det simre i cirka 10 minutter. I mellemtiden kan du tilberede pastaen, ris eller hvad du ønsker.

Rør til sidst parmesanost (eller plantealternativ) og eddike i. Så er det klart til at servere. 

Vi brugte pasta med coctailtomater og oliven til – det smagte suverænt.