Lime- og avokadomousse med crunch

Herlig vegansk dessert lavet på avokadoer, kokosfløde og frysetørret lime. De frysetørrede lime-stykker giver desserten en rigtig skøn limesmag.

2 portioner


Ingredienser:
Mousse:
2 modne avocadoer
1 dl kokosfløde
1 spsk frysetørrede lime-stykker
1 tsk vanillepulver
2 spsk agave sirup eller andet sødt
1 knivspids salt

Crunch:
2 dl havregryn
1 dl mandler
3 spsk sirup
1 spsk kokosolie
½ tsk vaniljepulver

Sådan gør du:
Mousse:
Del avokadoerne og fjern stenene. Blend alle ingredienserne i en fødevareprocessor eller blender og forsæt indtil du får en cremet og jævn konsistens. Smag til og tilføj eventuelt mere lime eller sødt, hvis du ønsker en mere sur eller sød smag. Fyld moussen i to glas og lad dem stå i køleskabet mindst en time før servering.

Crunch:
Start med at hakke mandlerne groft. Hæld alle ingredienserne i en skål og bland dem godt sammen. Overfør crunch’en til en bageplade beklædt med bagepapir. Bag crunch’en i ovnen ved 100-120 °C i 25-30 min. Tjek jævnligt – crunch’en skal blive tør og lidt crispy – men må ikke brænde. Tag pladen ud og lad crunch’en køle af.
Top moussen med den sprøde crunch og lidt limestykker.