Pitabrød med Pulled Seitan Kebab

Superenkel og nem middag med Edgy Veggie Pulled Seitan Kebab. Vi lavede vores egen tzatziki. Købte færdige pitabrød og forberedte lidt salat og grøntsager til at fylde i.
Edgy Veggie Pulled Seitan Kebab er et plantebaseret alternativ til kød fremstillet af hvedeprotein. Det har et højt proteinindhold – og er naturligvis fremstillet af naturlige ingredienser – helt uden tilsætningsstoffer. Edgy veggie Pulled Seitan finder du i køledisken hos udvalgte Føtex- og Bilkabutikker over hele landet – se mere her.


Ingredienser: 

Seitan og grøntsager:
1 pakke (200 g) Edgy Veggie Pulled Seitan Kebab
Salat og de grøntsager der ønskes i pitabrødet.

Tzatziki;
½ skrællet agurk
1 fed hvidløg, skrællet
2 dl græsk eller tyrkisk yoghurt
3 tsk olivenolie
1 tsk eddike
Salt
Sort peber
Evt. mynte

Pitabrød

 
Sådan gør du: 

Seitan og grøntsager:
Steg seitan, som beskrevet på pakken.
Vask og skær salat og grøntsager. 

Tzatziki:
Riv agurken groft og tilsæt ca. 2 tsk salt. Lad det dræne i et dørslag/si og pres saften ud efter ca. 10 minutter.

Hak hvidløget fint, eller riv det ned i en skål. Tilsæt yoghurt, olivenolie, eddike og salt. Til sidst røres den drænede og pressede agurk i. Smag til med salt og peber. Rør til sidst den hakkede mynte forsigtigt i. 

Fyld stegt seitan, grøntsager og tzatziki i pitabrødet og nyd den skønne middag.